Skip to content
Ninna Ørhøj Lauridsen2.10.2016 min read

12 forskellige typer video, som promoverer dit produkt professionelt

Video marketing er et helt essentielt værktøj i dit marketing mix. Når du kombinerer video med email marketing og SEO skaber du de bedste muligheder for at tiltrække potentielle kunder, udbygge din kundedatabase og forbedre din ROI.

Og, det er ikke kun vigtigt at bruge video i din markedsføringsstrategi, men også i høj grad hvordan du gør det – og hvordan du deler dit videoindhold. En lækker video i professionel kvalitet ser godt ud, men hvis du markedsfører den forkert tjener den ikke sit formål.

Gratis tjekliste: Download vores 7-trins guide til at lave en videomarkedsføringsstrategi

Det er også vigtigt at skelne mellem de mange forskellige videostilarter. Vi lever i en nærmest video-afhængig verden, og derfor kaster folk rundhåndet omkring sig med ord der beskriver videoer. Hvad er for eksempel mobile videoer, virale videoer, YouTube-videoer, Snapchat-videoer og content marketing videoer? Det er ikke videostilarter, som sådan, men snarere ord der beskriver hvem der ser videoen og hvor, eller hvor populær den er.

En marketing-video er en video i en bestemt stilart og med et fastlagt fokus eller et konkret mål. Det kan være at øge brand awareness, skabe nye leads, informere brugerne om noget eller reklamere for et brand, et produkt eller en service. For at gøre det lidt lettere kan vi dele marketing-videoer ind i 3 hovedkategorier:

Videoer der skaber awareness – Underholdende, mindeværdige videoer der ’sidder på nethinden’ hos din målgruppe længe efter de har set den.

Videoer der lærer brugeren noget – Det kan være instruktioner i hvordan et bestemt produkt skal bruges, eller hvordan brugeren får mest ud af din service.

Videoer der øger engagement – De inviterer brugeren til at deltage i diskussioner, skrive kommentarer eller give andet værdifuldt input til dig – eller hinanden.

Tænk engang over de 12 forskellige typer af video her nedenfor, og hvordan du kan bruge dem til at skabe størst mulig effekt:

12 FORSKELLIGE VIDEOSTILARTER

  1. Branding-/virksomhedsfilm
  2. Produktfilm
  3. Testimonial-film
  4. Montagefilm/procesfilm
  5. Social media-film
  6. Ekspertinterviews
  7. Webinar-film
  8. Reklamefilm
  9. Produktanmeldelser
  10. Bag-kameraet-film
  11. Salgsfilm
  12. Explainer videos

1. Branding-/virksomhedsfilm

En velproduceret branding-film kan formidle din virksomheds kerneværdier – og skabe sympati hos din målgruppe. En branding-film bør være stærk nok til at kunne stå alene, og samtidig kunne indgå i det samlede billede af dine værdier og identitet som virksomhed.

En stor del af kunderejsen er kundens oplevelse. De trin en kunde tager inden hun/han beslutter sig for at foretage et køb. Branding-film forbinder dig med kunden ved at vise dig som andet end et navn eller et logo. Du vil nok hellere vække associationer til en indstilling, en kultur, en etisk tilgang, et fascinerende design eller noget andet der karakteriserer dit unikke brand.

I bund og grund skal en branding-film møde din målgruppe, så de så let som muligt identificerer sig med – og knytter sig til - din fortælling.

Branding- og virksomhedsfilm klarer sig bedst på dit officielle website, men kan også med fordel komme ud og 'leve' på sociale medier og video marketing-platforme på en 'fast plads'. For eksempel på LinkedIn eller YouTube. Du kan også vælge at knytte branding-film til specifikke kampagner eller events for at skabe mere brand awareness.

Eksempel på virksomhedsfilm - Promovering af Feldhaus

I denne virksomhedsfilm kan brugeren se forskellige fakta om Feldhaus: De arbejder med mursten, og er en stor og indflydelsesrig virksomhed. Men brugeren får også et indtryk af virksomhedens globale skala, gennem mødet med forskellige ansatte. Og, den følelse som filmen giver brugeren er at Feldhaus' produkter bliver skabt af ambitiøse, engagerede og stolte medarbejdere som går højt op i kvaliteten af deres arbejde. Du kan se deres virksomhedsfilm her nedenfor.

Besøg også vores serviceside om virksomhedsfilm og lær mere

2. Produktfilm

En produktfilm er god til at sætte fokus på funktioner og fordele ved et bestemt produkt eller en særlig service. Det er en stilart der lader dig går i dybden og vise sammenhænge, teknik eller processer, men også hvilket problem, du kan løse for kunden, og den værdi det skaber.

Produktfilm er en fremragende måde at vise dine produkter på, fordi video beviseligt er en meget effektiv lead-generator. 80% af brugerne siger at de har truffet en købsbeslutning efter at have set en film, og det er en mulighed for at skille dig ud fra konkurrerende produkter eller services på markedet.

Vis produktfilm når du lancerer noget nyt - via email marketing-kampagner, på sociale medier og på dit websites produktsider. Det er også oplagt at linke til filmene fra pressemeddelelser og til launch af nye produkter eller services.

Få et overblik over alle vores film services her

Eksempler på to meget forskellige produkter

1. Novenco og den flyvende maskot

Nogle gange er vi nødt til at tænke langt uden for boksen for at forklare produkternes komplekse genistreger. For eksempel begrebet ‘optimal luftstrømning’. Så vi tænkte, ‘Hvad er godt for luften, let at genkende, i øjenhøjde og handler på en eller anden måde om skiftende luftstrømme? Mød vores bevingede ven: Novenco-fluen. Denne lille fyr blev så utrolig populær at det nu er deres maskot for luftstrømme.

2. AJ Products - Overraskende mere

AJ Products bliver vist i detaljer, i deres helhed, og deres funktioner bringes til live, så kunderne kan se formålet og se dem for sig på deres eget lager. AJ Products ville gerne vise mulighederne i deres nye produkt, og det viste sig virkelig at være den ideelle måde at præsentere det på messer. Og så matcher det deres slagord: "Overraskende mere."

3. Testimonial-film

En testimonial - eller udtalelse - er mere en bare en simpel anmeldelse. Det fortæller om hvordan dit produkt eller din service har løst et konkret problem for en bruger. Og, det fortæller om dig og det, du sælger, i et positivt tonefald. Fokus er på fordelene ved at bruge netop din service eller dit produkt, og det skille dig ud fra mængden.

Glade kunder vil, for det meste, gerne være med i en testimonial-film. Især hvis der er en 'gulerod' i form af fremtidige rabatter eller noget andet. Filmen bør indeholde:

• Det problem kunden havde

• Hvorfor kunden valgte netop din virksomhed

• Hvordan din service eller dit produkt hjalp kunden med at løse sit problem

• De vigtigste funktioner/trin og fordele ved din service eller dit produkt

Vi kan næsten ikke understrege nok, hvor stor en rolle denne type film spiller i beslutningen om et køb. Vis dem frem på dit website, på sociale medier, i email-kampagner mm. De kommer til at få stor indflydelse på en stor del af din målgruppe.

4. Montagefilm/procesfilm

At vise hvordan brugeren samler eller bruger et produkt er en glimrende måde at påvirke vedkommendes købsbeslutning, især når det gælder produkter der kræver instruktion eller forklaring.

Mange brugere vil undgå at købe produkter der virker for svære at bruge eller montere. Men med en montage- eller procesfilm kan du let vise hvor enkelt det kan gøres. Det er også let, med film, at vise hvordan brugeren let kan få hjælp fra produktets forskellige funktioner.

Læg filmene på dine produktsider, på YouTube eller andre videoplatforme med instruktionsfilm, og på din blog - hvis du har sådan en. Husk at være skarp på SEO i filmenes titler og beskrivelser, så de får høj prioritet i organiske søgninger.

Eksempel på en montagefilm

Magnet er blandt Europas største - og Englands førende - eksperter i køkkendesign. De har over 90 års erfaring, og tilbyder løsninger til køkkener af enhver type og smag. Det fik vi til opgave at vise med 3D-billeder.

5. Social Media-film

Videoer på sociale medier er blandt de fire mest populære typer af film som marketingfolk investerer i, i 2020. De øger publikumsengagement - og derfor brand awareness. Over 90% af brands tilskriver deres nye leads til videoer på sociale medier. Den rigtige video kan hurtig fange en potentiel købers opmærksomhed og deles med andre ved et enkelt klik.

Skab fascinerende, underholdende, sjove og rørende film som fortæller om dit brand og taler til din målgruppes ønsker og behov. Fortæl en historie, skab en serie af videoer i en ads-kampagne eller skab visuelle oplevelser med dit produkt eller din service.

Film på sociale medier har mange fordele - Det er ikke svært at se hvorfor marketingfolk satser mere på denne type videoer end nogensinde før

Brand Awareness — Udvid din kundebase -og skab stærkere bånd mellem dit brand og din målgruppe.

Engagér dine brugere —Brugerne vil have andet end bare lave priser på kvalitetsprodukter og services. De vil have gode kundeoplevelser, når de interagerer med deres valgte brands. Derfor er film på sociale medier den helt rigtige vej at gå, når du vil skabe mere engagement og synlighed.

Sociale Medie-film er målbare og omkostningseffektive — Du har masser af redskaber til rådighed når du vil måle effekten af de enkelte film på sociale medier. Og fordi mange af filmene kan være 'evergreens' (altså film der er relevante og seværdige i mange år) er det samtidig en meget omkostningseffektiv måde at markedsføre på.

Eksempler på film til sociale medier

1. Dali hovedtelefoner

Dali har skabt topklasse hi-fi siden 1983. De bliver designet, udviklet og bygget på deres fabrik i Danmark. Det er uhyre vigtigt at deres videoer viser passionen for musik, og 'oser' af kvalitet.

2. Wonderland senge

Hvordan sælger du drømmen om en seng der holder hele livet? De fleste vil gerne prøve at ligge i sengen inden de køber den, og det er især vigtigt når de ved hvor god en kvalitet Wonderland skaber.

Note: Når du laver film til sociale medier, så undgå at lave den for at de SKAL gå viralt. Virale videoer er en svær kunst, og hvis du fokuserer for meget på at din film skal gå viralt, kan du meget let komme til at skabe en film der ikke tjener dit brand på den bedst mulige måde.

6. Ekspertinterviews

Et ekspertinterview giver dig muligheden for at fortælle din historie - på en måde der ikke kun bygger bro mellem kunderne og dit brand, men som også for dig til at fremstå som thought leader indenfor en bestemt branche. Det betyder, med andre ord, tillid og troværdighed overfor dine kunder, og derfor større sandsynlighed for at de vil handle med dig.

Ekspertinterviews skal være engagerende. Intervieweren skal stille spørgsmål der får eksperten til at tale om de emner, som seeren er interesseret i. Det gør ikke noget at stille et kontroversielt spørgsmål eller to også. Især ikke hvis det betyder at videoen skiller sig ud og er mere tilbøjelige til at blive delt.

Eksperten skal også besvare specifikke spørgsmål om et bestemt produkt eller en bestemt service, der forklarer hvad fordelene er, hvordan det løser problemer, hvornår eller hvordan det skal bruges, og hvem der ellers bruger det. Ved at hjælpe brugerne med at forholde sig til et produkt eller en tjeneste - på baggrund af ekspertens holdninger - gør du det lettere for dem at træffe en beslutning, der i sidste ende vil løse et problem eller opfylde et behov.

Det er også vigtigt at skabe et godt flow i interviewet. Et spørgsmål skal lede let og naturligt til det næste. Afslutningen bør være en konklusion som får brugeren til at tænke videre over dit brand - og dine produkter eller services.

Ekspertinterviews fungerer godt på blogs, gæsteindlæg, gæsteblogs hos andre indenfor branchen, YouTube og LinkedIn. Husk, igen, god SEO i filmenes titler og beskrivelser, så de kommer højere op i søgeresultatet i organiske søgninger.

7. Webinar-film

Et webinar kan bruges til at øge din video marketing ROI, og til at generere trafik på dit website. Et 'standard-webinar' består af en online præsentation, en spørgerunde (Q&A session). Det foregår live, og inviterer ofte deltagerne til at engagere sig via spørgsmål eller kommentarer.

Det er en rigtig god måde at komme i dialog med din målgruppe på. Derudover kan du vise de rare, menneskelige ansigter bag din virksomhed samtidig med at du giver brugbar information - altsammen med til at øge genkendeligheden af dit brand.

Et webinar kan også både tiltrække kunder og udvide din kundebase, og etablere dig som en vigtig spiller og thought-leader indenfor din branche - afhængig af indholdet. Webinar-film er typisk længere end de fleste andre stilarter indenfor marketingfilm, og varer 30-60 min. i gennemsnit.

Brugerne logger på din livestream via et link, og kan stille spørgsmål eller chatte med dig via platformen undervejs. Et webinar kan have fra 50 til flere tusinde deltagere, afhængig af software og båndbredde. 

Her er et eksempel på hvordan vi, i Cadesign form, har brugt livestreaming til at engagere både nuværende og potentielle kunder:

 

Et gratis webinar er en glimrende måde at generere skabe nye leads, flere salg, upselling - og selvfølgelig til at være i dialog med din målgruppe. Planlæg et webinar og promover det på mange forskellige marketingkanaler for at skabe opmærksomhed. Selvom mange brugere ikke kan deltage i dit webinar, kan du senere dele det i blogs og på videoplatforme.

Det er også en god ide at tilføje en overraskelse eller to til dine deltagere, for at begejstre dem og øge chancerne for at de deler webinaret efterfølgende. Skru dit deltagerantal i vejret ved at tilføje specielle downloads af e-bøger, eller giv rabatter på produkter eller services til dem der deltager live i dit webinar.

8. Reklamefilm

En reklamefilm fortæller en historie, der illustrerer noget om dit brand, produkt eller service - på en måde der fanger seernes opmærksomhed og får dem til at huske et enkelt, vigtigt budskab. Reklamer kan nå ud til et bredt og alsidigt publikum, og kan bruges på tv, online eller begge dele.

Selve processen med at optage en reklamefilm lyder nok både dyr og tidskrævende, og det har det også været i mange år. Men internettet og de nye teknologiske muligheder har gjort det meget billigere at producere og distribuere smukke, professionelt udseende reklamer med masser af video marketing-fordele.

Det er en stilart der er god til at formidle komplekse produkter, og til at fungere som appetitvækker for forbrugere som derefter kan få mere at vide på dit website. Reklamer lader dig slippe kreativiteten løs for alvor, men du skal huske at filmen har den største effekt med et tydeligt, bagvedliggende mål - og en helt i reklamen. Er helten dit produkt eller en talsmand? Hvad laver helten, og hvorfor er det relevant for forbrugerne? Hvad kan forbrugerne lære af din reklame? Hvordan skiller din reklame sig ud?

Det er - blandt andet - nogle af de spørgsmål, du skal kunne svare på før du kan færdigudvikle dit koncept for reklamen. 

Eksempler på reklamefilm

Danfoss har en meget innovativ tilgang til markedsføring, og de er villige til at tage chancer og gøre ting ud over det sædvanlige. Heldigvis er vi villige til at gøre det samme, og det resulterede i en meget interessant reklame.

Danfoss har ladet ballettens elegance fungere som et symbol på ekspertisen for deres IMC Integrated Motion Controller. Historiefortællingen har gjort det muligt for Danfoss at forenkle deres ellers temmelig komplekse produkter.

9. Produktanmeldelser

En produktanmeldelse er ikke det samme som en testimonial-film. Produktanmeldelsen fokuserer kun på produktet, og ikke på anmelderen. Det er en videostilart der bør være kort og fokusere på fakta. Brugerne ser den for at lære mere om dit produkt, og vil ikke have en masse andet 'fyld'. Det er en uskreven regel at produktanmeldelser ikke bør vare længere end tre minutter, for ellers bliver den for lang til at kunne fastholde seerens interesse.

Hold din produktanmeldelse ærlig og informativ. Brug den kostbare tid til at diskutere specifikke funktioner og hvorfor de er bedre and funktionerne hos lignende produkter (eller dårligere, hvis det er sandt). Hvis der er negative ting at sige, så finde en balance mellem dem og de mere positive udtalelser. Dit produkts funktioner kan ikke allesammen være de bedste på markedet, men det kan være at de slet ikke findes i konkurrenternes produkter - eller er meget anderledes. Det kan være tungen på vægtskålen for en potentiel køber at få netop dét at vide.

Frem for alt bør produktanmeldelser være ærlige og levende. De skal ikke se ud som - og lyde som om - værten læser op fra et manuskript.

Produktanmeldelser passer godt til dine produktsider på websitet, på YouTube eller egnede sociale medier - sammen med andre informationer om produktet. De egner sig også godt til gæsteindlæg på andres blogs.

10. Bag-kameraet-film

"Bag om" film er supergode til at give brugerne et indblik i hvordan arbejdskulturen i din virksomhed egentlig er. De giver et helhedsindtryk af de værdier og mennesker der står bag bestemte produkter og services. 

Hvis din film er produceret rigtig godt kan den formidle masser af viden gennem dine omgivelser, arbejdsmetoder, ansatte mm. Den er også et glimrende redskab til at rekruttere nye medarbejdere, som vil følge sig tiltrukket af dine kerneværdier og dit vækstpotentiale.

Det er altid en god ide at bruge et par velvalgte medarbejdere, som fortæller om deres arbejdsliv og specielle oplevelser i virksomheden. Det er den bedste måde at vise hvordan din virksomhed er særlig - og sjov - at arbejde for.

En bag-kameraet-film skal først og fremmest skabe brand awareness og vise processen bag dit produkt eller din service. Det kan for eksempel være en ide at lade en film dreje sig om de håndværksmæssige talenter og den faglighed et bestemt team bringer i spil fra idé til færdigt resultat.

Eksempel på bag-kameraet-film

Med Danfoss vidste vi at vi ved ved at skabe noget særligt. Noget, branchen ikke havde set før. Så vi besluttede os for at lave en bag-kameraet-film af produktionen, for at give verden et indblik i hvordan vi arbejder. 

11. Salgsfilm

Salgsfilm kan være en lidt svær kategori. Du vil gerne have dem til at være lette at forstå og underholdende at se på, og samtidig skal de også formidle nogle detaljer som ikke altid er sindsoprivende spændende. Men, tricket til at lave en god salgsfilm er at huske på: Når brugeren ser filmen er hun/han næsten altid i den allersidste del af kunderejsen. Så det er OK at have lidt sjov med din salgsfilm.

Brugeren har trods alt fulgtes med dig et godt stykke vej allerede, så du behøver ikke at levere de samme value propositions og salgstaler igen i din film. En salgsfremende film, der ikke fokuserer alt for meget på at sælge - men mere på at underholde - kan ofte blive det der lukker et salg.

Husk at være tro mod dit brand i en salgsfilm. Hvis du skaber et udtryk der stikker alt for meget ud, i forhold til dine andre brandingfilm og budskaber, kan det let virke forvirrende og skabe afstand til brugeren. Og, prøv at gøre alt hvad du kan for at engagere brugeren lige fra filmens start. Det kan være ved at starte med et spørgsmål, eller ved at være meget personlig. Engagement er selvfølgelig vigtigt på alle trin i kunderejsen, så det skader ikke at lade dine kunder være repræsenteret i filmen, i form af en testimonial eller to.

12. Explainer videos

Explainer videos er uovertruftne til, selvsagt, at forklare alting. Hvis dit produkt er kompliceret eller svært at sætte sig ind i, eller dit budskab kræver en lille smule ekstra, så kan en explainer video være løsningen. Her er et eksempel fra Schur, som fremstiller fleksible emballageløsninger:

Du kan også tage et kig på de bedste eksempler på explainer videos fra en samling meget forskellige virksomheder - indenfor meget forskellige brancher og med vidt forskellige formål med deres film. Lad dig inspirere til dit næste video marketing-projekt.

Sidst men ikke mindst

Det er slet ikke sikkert at du kan bruge alle stilarterne ovenfor til at nå dine markedsføringsmål, men du bør i hvert fald bruge et godt mix af de mest egnede i din digitale markedsføring.

Som vi allerede har skrevet tidligere, så er dine brugere primært optaget af to ting: video og engagement. Bland de to på en måde der er anderledes end dine konkurrenters - og som formidler den værdi du bringer til verden - og du har en opskrift på succes.

Konkurrencen er intens i video marketing-arenaen, og du bør gøre dig overvejelser om hvordan du bedst kommer i mål med at skabe de allerbedste, mest specielle og langtidsholdbare film.

Video marketing strategy checklist by Cadesign form

avatar

Ninna Ørhøj Lauridsen

Ninna Ørhøj Lauridsen works as an Inbound Marketing Specialist with Cadesign form.

RELATED ARTICLES