Spiser du .net kode til morgenmad og slutter dagen med et solidt måltid Javascript?
Hvis ja – så se at læse videre.
Vi er et af Europas førende 3D-huse og søger lige nu en senior programmør til vores Interactive afdeling i Aarhus med start ASAP.
I vores Interactive afdeling sætter vi ”strøm” til det, vores kollegaer laver. Vi benytter ”cutting edge”- teknologi og er hele tiden på forkant med udviklingen.
Cadesign Form har mere end 25 års erfaring på bagen og er +70 medarbejdere fordelt på afdelinger i Danmark, Tyskland og England, og vores kompetencer og produkter når ud i hele verden.
Vi er så ”heldige” at få lov til at arbejde med nogle af de største virksomheder i Danmark og udlandet.
Derfor har vi høje krav til kvalitet, professionalisme og kompetence niveau. Det hele foregår imidlertid med et glimt i øjet og med en kultur i ryggen, hvor der er plads til forskellighed og sjov og ballade. Og hvor work/life balance er i højsædet; plus alt det i mellem.
Nu er du selvfølgelig vanvittigt begejstret, og er måske allerede i gang med ansøgningen. Men inden du når så langt, så kig på vores forventninger til Cadesign Forms næste stjerne, og se om du kan tjekke ind i det.
Nedenstående faglige kompetencer forventes og flere års erfaring med samme:
Full-stack kompetencer (prioriteret rækkefølge):
.Net / C# (Framework + Core)
Javascript
SQL (MS SQL Server)
HTML/CSS
Meget gerne have grafisk/visuelt flair og forståelse for 3D modeller og miljøer
Om dig:
Selvkørende og løsningsorienteret
Omhyggelig og selvkritisk
Generelt brede IT-kundskaber (scripting, Excel, IIS etc.)
Tør lege "djævlens advokat"
Besidder stort overblik og struktureret i sin tilgang til et givent projekt
Ikke bange for at tage arbejdshandskerne på
Klar på at indgå i et mindre og specialiseret udvikler-team (pt. bestående af to senior programmører)
Stadig begejstret?
Skriv din ansøgning til Lasse Schou Larsen lsl@cadesignform.dk. Også hvis du bare gerne vil høre mere om jobbet, så kan vi tage en snak på telefonen.
Få de seneste nyheder én gang om måneden.