Skip to content
Explainer video eksempler
Ninna Ørhøj Lauridsen23.9.203 min read

6 gode eksempler på explainer videoer

Videomarketings popularitet er ikke til at tage fejl af. Statistikken for video marketing viser bare bedre tal år for år, og bliver ved med at minde marketingfolk om at bruge mere video end tidligere. Studier viser at det kan øge trafikken til dit website at bruge video i din marketingstrategi.

Så, spørgsmålet er ikke længere om du skal bruge video i din marketingstrategi, men hvordan du kommer i gang - og hvilken slags video du skal vælge at arbejde med. Der er forskellige stilarter at vælge imellem, og du kan læse mere om dem i artiklen “12 forskellige videotyper til at promovere din virksomhed”.

New call-to-action

I denne artikel koncentrerer vi os om den stilart, der hedder explainer videos. Vi har samlet 6 eksempler på hvordan vores kunder har formidlet deres budskaber, produkter og value propositions med explainer-videoer.

Continia - Sådan får du expense management til at se let ud

Medmindre du er bogholder er du højst sandsynligt én af dem, der synes at expense management ikke er særlig spændende. Hvis du har et firmakreditkort kender du til gengæld til bøvlet med at holde styr på dine udgifter. Måske har du oven i købet et lidt mærkeligt forhold til økonomiafdelingen, som prøver at holde styr på hele virksomhedens udgifter.

Continia kender den slags udfordringer fra A-Å, og ville derfor lave explainer video’er til deres primære målgrupper for at hjælpe dem med at løse de mest almindelige udfordringer indenfor expense management. Videoen skulle være let at forstå og have en let sproglig tone. Tag et kig her og se hvad du synes.

Raptor Services - En enkel tilgang til produktanbefalinger

Raptor Services er markedsførende indenfor omnichannel-personalisering og aktivering af kundedata baseret på data mining, machine learning og algoritmer. Du kan næsten få kompleksiteten af dén sætning galt i halsen, ikke?

Derfor ville de nedbryde noget af kompleksiteten med en explainer video. Skabe andre konnotationer til ord som machine learning og data mining. Stilen er stille og rolig, og let at relatere til for deres målgruppe: E-commerce ledere. Videoen understreger også mange af fordelene ved personaliserede anbefalinger. For eksempel øget salg og bedre udnyttelse af markedsføringskronerne.

Royal Unibrew - Klassens lille dreng giver deres 'Røde Rival' kamp til stregen

Royal Unibrew ville sende et helt bestemt budskab: “Sammen er vi stærkere”. Det lyder næsten politisk, men er egentlig en effektiv og unik måde at formidle hvad virksomheden har opnået, og hvad de står for. Den blev skabt med en blanding af forskellige teknologier som animation, voice-over og real life-film.

Tilsat en knivspids underspillet humor om konkurrencen mellem bryggerierne blev det til en helt særlig explainer video. Den brænder stærkt igennem, selv fra en virksomhed der opfatter sig selv som ‘klassens lille dreng’ på markedet for drikkevarer.

Schur - Fleksible emballageløsninger

Schur kombinerer deres imponerende know-how med avancerede teknologier og skaber effektive emballageløsninger, som samtidig er fleksible.

I denne explainer video vil de have vores øjne op for at man ikke behøver at gå på kompromis med sit helt særlige udtryk for at få den mest effektive produktion af emballage. Og, de vil vise hvor meget værdi det skaber at nedbringe time-to-market.

Schurs konkurrencemæssige fordel er en velsmurt og effektiv supply chain - fra emballageprototyper over smart og kreativ tekstforfatning til de fysiske prints, foldeteknikker og stemplinger af emballage.

Vemco Group - Tracking-analyse

I denne explainer video ville Vemco Group demonstrere hvordan de nyeste teknologier udkonkurrerer mere traditionelle måder at arbejde med tracking af kundeadfærd. De gør det muligt for butikscheferne at tilgå data om omklædningsrum, køer ved kassen og ‘døde zoner’. Den viden gør butikscheferne i stand til at koordinere personalets arbejde meget mere effektivt.

Opsamling

Hvis du er nået hertil, og har set alle de explainer video’er, vi har samlet, kan du nok godt se deres potentiale. Hvis du kæmper med at vise dine produkters værdi for målgrupperne - eller for bare at fremstå mere let tilgængelig, sjov, underholdende, informativ, kortfattet eller nede på jorden - skulle du tage at overveje at bruge explainer video’er i dit marketing mix.

 

New call-to-action

avatar

Ninna Ørhøj Lauridsen

Ninna Ørhøj Lauridsen works as an Inbound Marketing Specialist with Cadesign form.

RELATED ARTICLES