Skip to content
How explainer videos help businesses
Ninna Ørhøj Lauridsen2.10.207 min read

10 gode grunde til at explainer videoer er effektive

Internettet er nærmest oversvømmet med videoer, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Video er blvet det mest anvendte og almindelige markedsføringsformat, og har en imponerende track record når det kommer til at øge trafikken på websites og generere salg. Men der er stadig mange virksomheder der - desværre - træder ved siden af i deres bestræbelser for at bruge videomarkedsføring. En af de helt grundlæggende forklaringer er at de ofte vælger de forkerte typer af video.

Der er mange typer af video at vælge imellem, og de kan bruges til et hav af forskellige formål: Øge brand awareness, skabe mere trafik på et website eller bare levere en masse relevant information til en loyal kundegruppe. Explainer videos har vist sig at være særligt populære. Her er 10 gode grunde til deres popularitet.

Læs også: 12 typer af video der promoverer din virksomhed professionelt

 

10 grunde til at explainer videoer er effektive

  1. Video fungerer bedre end tekst
  2. Videoer er lette at dele
  3. Explainer videoer kommer hurtigt til sagen
  4. Explainer videoer gør det let at forklare hvordan et produkt eller en service fungerer 
  5. Video forbedrer din konverteringsrate
  6. Explainer videoer er omkostningseffektive
  7. Explainer videoer skiller dig ud fra konkurrenterne
  8. De får dit brand højere op i søgeresultatet
  9. Explainer videoer er fantastiske til mobile marketing
  10. Explainer videoer er en vigtig del af kunderejsen

Hvad er en Explainer Video?

En explainer video er en kort film - på cirka 90 sekunder - som forklarer et forretningskoncept på en tydelig, enkel og engagerende måde. De er ofte animationsfilm, fordi det giver mulighed for at indfange brugerens opmærksomhed hurtigt - og fordi det er en enkel måde at formidle fordelene for brugeren eller løsningen på et problem, brugeren oplever. 

Lad os forklare lidt mere: En explainer video præsenterer brugeren for et bestemt emne. Det kan være en beskrivelse af funktionerne i et nyt produkt eller en service, en introduktion til et brand eller et hurtigt overblik over en proces. Hvordan en app fungerer, for eksempel. Det kan også være en kort instruktion i at bruge et produkt eller en bestemt type software.

Sidst, men ikke mindst, kan explainer videoer lede brugeren videre til et website, hvor de kan lære mere om produktet, servicen eller din virksomhed. Du kan også bruge stilarten til at promovere dit brand og indvie brugerne i din virksomhedskultur - og på den måde engagere dem og bygge brand recognition.

Grunde til at Explainer Videoer er Effektive

Nu hvor vi har forklaret explainer videoernes mest populære brug, så lad os dykke ned i grundene til at de er så effektive. Når du først har oplevet fordelene ved at bruge explainer videoer i dit marketing mix, kan det sagtens være at du altid vil bruge dem så meget som overhovedet muligt i dine marketingkampagner.

1. Video fungerer Bedre end Tekst

Ifølge statistikken overtrumfer video hver gang, når det kommer til at konvertere til salg. Brugerne lærer mere om brands, produkter og services via filmene, og de lærer også mere om fordelene. Den videnskabelige forklaring er at mennesker husker video bedre end tekst. Tallet ligger på 95% - det vil sige, det er den information som bliver husket efter at have set en film.

Læg dertil det faktum at mere en 95% af brugerne siger at de har set explainer videoer for at lære mere om et produkt eller en service. Altså er dine kunder ikke kun glade for at se film, se søger også aktivt efter dem. Så er det ikke overraskende at explainer videoer er den mest brugte type af film indenfor marketing, vel?

Mennesker vil bare hellere se film end at læse tekster eller gennemgå manualer. Formatet, den begrænsede længde og det kortfattede, tydelige indhold er mere attraktivt. Når de bliver spurgt direkte, svarer næsten 90% af forbrugerne at de hellere vil se video end læse tekst fra de brands de handler med.

Læs også: "Hvorfor videomarkedsføring er så effektivt"

2. Videoer er lette at dele

Forbrugerne er to gange mere tilbøjelige til at dele en video, de kan lide, med deres venner, end de er er til at dele andre indholdstyper. Det er - vi siger det lige igen - fordi videoformatet er lettere at afkode end mange skrevne ord, overvældende infographics eller e-bøger. Det er ikke en garanti for at alle videoer vil 'go viral', men der er meget større chancer for at en videodeling stiger eksponentielt end en hjemmeside.

3. Explainer Videoer kommer hurtigt til sagen

En lang film risikerer altid at miste seere undervejs, ligegyldigt hvor spændende den er. Explainer videoer fungerer fordi de netop er korte og kommer til sagen med det samme. Dine brugere har ikke meget tålmodighed, som du sikkert ved. De vil ikke spilde tiden på at scrolle gennem websites eller se lange videoer for at finde lige præcis det sted hvor de får svaret på deres spørgsmål.

I en explainer video kan du levere budskabet hurtigt, og sikre at du får al den vigtigste information med på en underholdende måde.

4. Explainer Videoer gør det lettere at forklare hvordan et produkt eller en service fungerer

Explainer videoerne er helt ideelle som korte forklaringer eller manualer, eller som en hurtig, visuel value proposition. Tekniske - måske lidt komplekse - detaljer er lettere at formidle, og det er tilfredsstillende for seeren. Det er en rar følelse at kunne forstå noget komplekst.

Se eventuelt: "6 great animated explainer video examples"

5. Videoer forbedrer din konverteringsrate

Brugerne er mere tilbøjelige til at foretage et køb efter at have set en explainer videoer, fordi de på en hurtig og underholdende måde præsenterer en løsning på deres problem. Ifølge forskellige kilder, inklusive Forbes, mener 90% af forbrugerene at det har haft stor indflydelse på deres købsbeslutning at se en explainer video.

6. Explainer Videoer er omkostningseffektive

Du behøver ikke at overskride dit markedsføringsbudget for at lave en explainer video. Der er masser af teknologiske værktøjer der kan skabe professionelle videoer af høj kvalitet, for et ret beskedent beløb. Hvis du vælger at samarbejde med et professionelt video marketing-bureau, kan du også være sikker på at du får det bedste, mest skarpe udtryk i din film. Det er, selvsagt, vigtigt når du skal skille dig ud fra konkurrenterne.

7. Explainer Videoer skiller dig ud fra konkurrenterne

Det er ikke alle brands der laver explainer videoer (selvom de måske burde gøre det). Så, hvis du har gode explainer videoer fordelt over forskellige, relevante platforme - YouTube og andre - giver det dig ikke bare en konkurrencefordel. Det gør også din virksomhed lettere at finde via søgemaskiner.

8. De får dit brand længere op i søgeresultaterne

Explainer videoer om meget specifikke emner, produkter, services eller spørgsmål, skal du være omhyggelig med at give de rette titler og tags. Find de keywords der understøtter din SEO-markedsføring for at tiltrække trafik via mange forskellige kanaler. Du kommer også længere op i søgeresultaterne, fordi Googles algoritme udregner hvor lang tid folk bruger på dit website - og dine brugere bliver på dit website i længere tid for at se en video. Den ranking, kombineret med de rette - og relevante - keywords - forbedrer din Search Engine Ranking.

9. Explainer Videoer er fantastiske til mobile marketing

Forbrugerne kan godt lide at se videoer på deres mobile enheder, og rigtig mange gør det som en del af at shoppe efter nye produkter. Derfor er mobilvenlige explainer videoer en fantastisk måde at være i kontakt med markedet konstant, og øge brand awareness.

10. Explainer Videoer er en vigtig del af kunderejsen

De marketingfolk, der allerede er i gang med at bruge explainer videoer i et marketing mix, kan se resultaterne: Mere end 80% af dem siger at videoerne skaber leads, øger trafikken til websitet og skaber mere salg. En sales funnel der indeholder film er altså mere effektivt end et mix der primært består af tekster. Tilsæt explainer videoer hen ad vejen på kunderejsen, hvis du vil have bedre ROI og en højere conversion rate.

Sidst men ikke mindst

Hvis du har læst hele vejen hertil, så ved du hvorfor explainer videoerne er meget effektive. Nu er det tid til at 'røre dem i' dit marketing mix. Du har mange muligheder, for eksempel at lægge dem på dit website, dine landing pages eller distribuere dem på sociale medier og videoplatforme.

Du bør også overveje at finde et professionelt video marketing-bureau. De vil kunne hjælpe dig med at skabe film i den allerbedste kvalitet, men er også en uvurderlig hjælp til at vælge de rette kanaler for at optimere din ROI. 

Et professionelt bureau har fagligheden og erfaringerne til hurtigt at finde frem til din målgruppes mest brugte platforme. De kan også omsætte komplekse og svært forståelige koncepter til film, på de måder som vil fungere bedst for dine brugere.

Alt i alt, explainer videoer kan gøre en enorm forskel for din markedsføring. Især når du tager dig tid til at udvikle smukke film med et professionelt udtryk, og sørger for at få dem 'ud og leve' på de kanaler hvor de får den største effekt.

Video marketing strategy checklist by Cadesign form

avatar

Ninna Ørhøj Lauridsen

Ninna Ørhøj Lauridsen works as an Inbound Marketing Specialist with Cadesign form.

RELATED ARTICLES